2014: Der er stadig tilskud til at skrotte oliefyr

Den gamle skrotningsordning med skrotpræmie for udskiftning af gamle oliefyr udløb i 2011, men der er fortsat mulighed for at søge støtte gennem den såkaldte VE-pulje. Energistyrelsen har i august 2014 opdateret ansøgningsmaterialet, hvoraf det blandt andet fremgår:

Virksomheder der opfylder nedenstående kan søge VE-puljen

Energistyrelsen kan yde tilskud til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder og fjernvarme til procesformål i virksomheder, hvis produktionssted er beliggende i Danmark. Virksomheder kan modtage tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i tilknytning til disse projekter.

Ved procesformål forstås erhvervsvirksomheder, der både har tung og let proces. Dette betyder, at alle momsregistrerede erhvervsvirksomheder inden for landbrug, produktion samt handel – og service, der anvender energi til procesformål, som udgangspunkt vil være omfattet af tilskudsordningen. Bemærk at der i afgiftslovgivningen skelnes mellem procesvarme og proces-el.

For at kunne betegnes som procesvarme skal disse to betingelser være opfyldt:

  • Procesvarmen skal anvendes til en produktion, hvor en vare undergår forandring.
  • Procesvarmen skal anvendes til fremstilling af en vare, der er for afsætning.

Derudover falder også disse produktionsrelaterede energiformål ind under procesdefinitionen:

  • Opvarmning af malekabiner
  • Opvarmning af tørrestuer
  • Opvarmning og varmt vand i staldbygninger
  • Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg
  • Varmt vand til rengøring af genbrugsemballage
  • Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker.
  • Køling i forbindelse med varefremstilling.

Følgende energiforbrug er ikke procesenergi, og tilhørende anlæg kan derfor ikke modtage tilskud:

  • Energi indkøbt med henblik på videresalg
  • Energien anvendt til motorbrændstof.
  • Energien anvendt til rumvarme, opvarmning af vand, samt komfortkøling.

Proces-el (let proces) er som hovedregel det meste af en virksomheds elforbrug med mindre el er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller anvendt til komfortkøling. Proces-el er f.eks.: drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg, belysning og edb-udstyr, pumper og motorer samt ventilation men ikke komfortkøling.

En vigtig forudsætning for at kunne modtage tilskud er, at den ansøgende virksomheds procesanlæg er omfattet af afgiftslovgivningens regler om let eller tung proces. Virksomhedens forbrug af fossile brændsler og elektricitet til procesformål skal derfor være tilbagebetalingsberettiget efter afgiftslovene (§ 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks og § 11 i lov om afgift af elektricitet). Endelig skal moms på energiforbruget være fradragsberettiget.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter,

  • Som virksomheden er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning, eller
  • Som af andre årsager efter Energistyrelsens vurdering kunne blive gennemført alligevel.

De nærmere vilkår for at kunne modtage tilskud til projekter fremgår af Energistyrelsens vejledning.

Læs også:

Præmie for skrotning af gamle oliefyr

Børnebidrag og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

– Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

– Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

 

Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014

1. Indledning

Som det fremgår af vejledning om børne- og ægtefællebidrag, udsendes der hvert år en indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i det kommende år.

Lov om børns forsørgelse er ændret fra den 1. juli 2014 (lov nr. 575 af 10. juni 2014 om regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet). I forbindelse med lovændringen er der samtidig ændret i de administrative forskrifter og i praksis på børnebidragsområdet. Denne cirkulæreskrivelse indeholder nogle af praksisændringerne.

Fra den 1. juli 2014 er der fastsat nedenstående vejledende indkomstbeløb og procenttillæg. Oversigten indeholder også for 2014 oplysninger om størrelsen af de fleste bidrag, der kan fastsættes efter lov om børns forsørgelse. I det omfang der skal tages stilling til størrelsen af et bidrag, der helt eller delvist skal fastsættes for en periode, der ligger før den 1. juli 2014, vil myndighederne tage hensyn til tidligere gældende praksis for tiden før den 1. juli 2014.

For yderligere information om regler og praksis for fastsættelse af bidrag læs også vejledning om børne- og ægtefællebidrag – navnlig pkt. 6.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og pkt. 7.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

2. Børnebidrag

2.1. Normalbidraget

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

– Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

– Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

Læs også pkt. 6.1.1.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.2. Forhøjet børnebidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 470.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 600.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014
Normalbidraget
+

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
100 %

ca. 470.000 kr.

ca. 530.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 690.000 kr.

ca. 810.000 kr.
200 %

ca. 600.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,1 mio. kr.
300 %

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,4 mio. kr.

ca. 1,7 mio. kr.

ca. 1,9 mio. kr.

ca. 2,0 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.3. Uddannelsesbidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af uddannelsesbidrag, herunder også forhøjet bidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 600.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb + 50 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 500.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 900.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Uddannelsesbidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
Normalbidragets grundbeløb

ca. 360.000 kr.

ca. 410.000 kr.

ca. 470.000 kr.

ca. 550.000 kr.

ca. 650.000 kr.
+ 50 %

ca. 500.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.
+ 100 %

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,3 mio. kr.

ca. 1,6 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.4. Konfirmations- og beklædningsbidrag

I 2014 er konfirmations- og beklædningsbidraget 3.372 kr. (3 gange normalbidragets grundbeløb).

Læs også pkt. 6.1.3. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.5. Fødsels-, barsels-, dåbs- og navngivningsbidrag

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af fødselsbidraget til 772 kr. Størrelsen af barselsbidraget er fastsat til 1.346 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

I 2014 er et dåbs- og navngivningsbidrag 1.124 kr.

Læs også pkt. 6.1.5. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.6. Barnets indkomst

Er barnets indkomst i 2014 ca. 5.000 kr. om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidraget, bortfalde.

Hvis et uddannelsesbidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 4.000 kr. om måneden.

Er et uddannelsesbidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentligt overstiger ca. 5.000 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.6. i vejledningen om børne- og ægtefællebidrag.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Lav indkomst hos bidragsbetaleren

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2014 ikke ca. 270.000 kr., bør der ikke fastsættes bidrag.

Er bidragsbetalerens indkomst i 2014 mellem ca. 270.000 kr. og ca. 290.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 270.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2. Bidragsmodtagerens behov for bidrag (»bidragsloftet«)

3.2.1. Bidragsmodtagerens indkomst

Hvis bidragsmodtageren i 2014 har en årlig indkomst på ca. 270.000 kr. til ca. 310.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Læs også pkt. 7.1.3.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2.2. Betydningen af bidragsbetalerens indkomst

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2014 er under ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 270.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 310.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,3 mio. kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 330.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.3. Lav indkomst hos bidragsmodtageren

Der er for 2014 fastsat en fiktiv indkomst til ca. 120.000 om året (ca. 10.000 kr. om måneden).
Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og »bidragsloftet«
Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,4 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året. I forhold til beregningen af størrelsen af bidraget, anses bidragsmodtageren dog fiktivt for at have en indkomst på ca. 120.000 kr. om året.

Beregning med fiktiv indkomst:
1,4 mio. kr. minus 120.000 kr. = 1.280.000 kr.
1/5 af 1.280.000 kr. = 256.000 kr.
256.000 kr. divideret med 12 = 21.333,33 kr.
Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til »bidragsloftet« skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, svarende til 252.000 kr. om året.
Dette ville medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ville blive ca. 347.000 kr. om året.

Betydningen af »bidragsloftet«:
På grund af »bidragsloftet« og bidragsbetalerens årlige indkomst bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligge i intervallet ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.
Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til »bidragsloftet« skønsmæssigt kunne fastsættes til 19.000 kr. om måneden sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag bliver ca. 323.000 kr. om året. Det vil sige, at den fiktive indkomst på ca. 120.000 kr. om året ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af »bidragsloftet«.

Læs også pkt. 7.1.6. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 27. juni 2014

Lise Gry Beder

/ Tanja Skriver Frandsen

Kilde: Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014.

Skærmbriller – gratis briller når du arbejder ved computer

Kan jeg få betalt mine skærmbriller? Ja, du kan få betalt dine skærmbriller, hvis de er nødvendige for dit arbejde.

Arbejdstilsynet oplyser om gratis skærmbriller og kontaktlinser:

Du har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn, inden du begynder at arbejde ved skærmterminaler (computere). Herefter har du ret til undersøgelse med jævne mellemrum, hvis du får synsproblemer, der kan skyldes computer-arbejdet. Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge.

Du skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til dit arbejde, hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt. Det gælder uanset, om du i forvejen bruger briller/kontaktlinser eller ej.

Din arbejdsgiver skal sikre, at du kan gå til øjen/synsundersøgelser. Undersøgelserne skal så vidt muligt være inden for normal arbejdstid og må ikke medføre udgifter for dig. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at sørge for, at du får udleveret de nødvendige briller eller kontaktlinser uden omkostninger for dig.

Hvilken type synskorrigerende hjælpemiddel, der vil være mest hensigtsmæssigt, afgøres efter en konkret vurdering af sagkyndige personer, fx en optiker eller en øjenlæge.

Skærmbekendtgørelsen gælder for medarbejdere, der arbejder ved skærm. Skærmbekendtgørelsen er en særbekendtgørelse i forhold til bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Det betyder, at emner, der er behandlet både i skærmbekendtgørelsen og i fx bekendtgørelse om arbejdsstedets indretning, skal behandles efter reglerne i skærmbekendtgørelsen.

En skærmarbejdsplads består af computer med skærm, eventuelt indlæsnings- eller styringsudstyr, fx i form af mus og tastatur, og eventuelt andet udstyr. Den omfatter også arbejdsstol, bord, belysning og andre fysiske forhold. Skærmarbejdspladsen indbefatter også styresystem og programmer, som bestemmer samspillet mellem brugeren og computeren.

Bærbar computer
Hvis medarbejderen bruger en bærbar computer regelmæssigt og mere end ca. 2 timer næsten hver arbejdsdag på den faste arbejdsplads, skal computeren opfylde de samme indretningskrav, som gælder for stationære computere efter de særlige bestemmelser.

Brugeren skal bl.a. kunne stille tastaturet skråt, og det skal kunne skilles fra skærmen. Det kan fx ske ved tilkobling af ekstra tastatur og mus.

Hjemmearbejdspladser
Skærmbekendtgørelsen gælder også for hjemmearbejdspladser med skærmarbejdsplads, hvis medarbejderen udfører skærmarbejdet i hjemmet regelmæssigt, og det svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.

Læs også

Sådan får du gratis skærmbriller betalt af arbejdsgiver

 

 

Støtte til elever til efterskole

Er du på udkik efter en god og billig efterskole til dit barn? Alle elever på efterskole får støtte fra staten. Hvor meget du kan få i støtte afhænger blandt andet af forældrenes indkomst.

Når du har fundet en efterskole til dit barn, søger efterskolen om statslig elevstøtte. Denne elevstøtte beregnes på grundlag af husstandsindkomsten 2 år før skolestart.

Hvis forældrene er separeret eller ikke gift med hinanden, og har de forskellig folkeregisteradresse og forskellig bopæl ved kursets begyndelse, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som eleven bor sammen med (folkeregisteradresse) eller senest har boet sammen med samt denne forældres eventuelle samlever.

Individuel supplerende støtte til efterskole

Du kan søge om individuel supplerende støtte udover den almindelige statslige elevstøtte. Efterskolerne modtager hvert år en pulje fra staten til at hjælpe familier, der har svært ved at finde pengene til at betale for et efterskoleophold til deres børn.

Denne individuelle supplerende støtte skal du søge om på den efterskole hvor du gerne vil have dit barn tilmeldt.

Det er efterskolen, som suverænt beslutter om og hvor meget du kan få i støtte til at nedsætte din egenbetaling.

Børnebidrag 2014 – sådan får du mere i børnebidrag

Det normale børnebidrag (Normalbidraget) består af et grundbeløb og et fast tillæg.

Grundbeløbet er på 13.448 kr. om året, og det faste tillæg er på 1.752 kr. om året. Det samlede bidrag er i 2014 således på 15.240 kr. om året pr. barn.

Normalbidraget pr. måned 2014

  • Grundbeløb: 1.124 kr.
  • Tillæg: 146 kr.
  • Samlet: 1.270 kr.

Hvis I ikke kan blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til Statsforvaltningen, der så fastsætter børnebidragets størrelse.

Alt efter bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, man skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget.

Kilde: Statsforvaltningen

Konfirmationsbidrag – 4 eksempler på tilskud til konfirmation

Det kan være svært at hitte rede i reglerne om tilskud til konfirmation.

Statsforvaltningen viser her fire eksempler på familier, hvor der i nogle tilfælde fastsættes et konfirmationsbidrag – og i andre tilfælde ikke.

Eksempel 1: Der skal IKKE betales konfirmationsbidrag
Carina bor ved sin far. Forældrene har fælles forældremyndighed. Carinas mor og far taler ikke så godt sammen. På konfirmationsdagen holder Carinas far en fest. Carinas mor og morens familie er ikke med til festen. Carinas mor har derfor besluttet, at hun ugen efter konfirmationen også vil holde en fest for Carina, hvor morens familie er inviteret. Carinas mor bliver ikke pålagt at betale konfirmationsbidrag, da hun selv holder en fest for Carina i anledning af konfirmationen.

Eksempel 2: Der skal IKKE betales konfirmationsbidrag
Peter bor ved sin mor. Moren har forældremyndigheden alene. Peters mor og far har aftalt, at både mor og fars familie er med til festen på konfirmationsdagen. Far og mor betaler begge til festen. Da Peters far betalte til konfirmationen efter aftale med Peters mor, blev der ikke fastsat konfirmationsbidrag.

Eksempel 3: Beklædningsbidrag i stedet for konfirmationsbidrag
Betina bor ved sin mor. Moren har forældremyndigheden alene. Betina ønsker ikke at blive konfirmeret. I forbindelse med at Betinas klassekammerater skal konfirmeres, søger Betinas mor fastsat et bidrag. Statsforvaltningen fastsætter et beklædningsbidrag på samme størrelse som et konfirmationsbidrag.

Eksempel 4: Børneopsparing opfylder forsørgelsespligt i formbindelse med konfirmation
Kenneth bor ved sin far, der har forældremyndigheden alene. Da Kenneth var 5 år, oprettede forældrene en børneopsparing, der skulle bruges til at dække udgifterne ved Kenneths konfirmation. Børneopsparingen kom til udbetaling, da Kenneth fyldte 14 år. Kenneths mor indbetalte gennem flere år til børneopsparingen. Kenneths mor blev ikke pålagt at betale konfirmationsbidrag, da hun ved at indbetale til børneopsparingen havde opfyldt sin forsørgelsespligt i forbindelse med konfirmationen.

Tilskud til barnedåb – få 1.124 kr. i navngivningsbidrag

Navngivningsbidrag er det nye navn for dåbsbidrag. Reglerne er ændret fra den 1. juli 2014.

Den statslige myndighed Statsforvaltningen kan bestemme, at en far eller såkaldt medmor skal betale bidrag til udgifterne ved et barns fødsel og navngivning, herunder barnedåb, samt til morens underhold to måneder før og en måned efter fødslen.

Statsforvaltningen kan også træffe afgørelse om, at far eller medmor skal betale bidrag til barnets navngivning, herunder barnedåb.

Tilskud til barnedåb

Du kan som mor søge om disse bidrag samtidig med, at du søger om det løbende bidrag til barnets forsørgelse.

Bidragene fastsættes som udgangspunkt kun, hvis der bliver søgt inden 2 måneder efter barnets fødsel eller 2 måneder efte faderskabssagens afslutning, og faderskabssagen er afsluttet inden 2 år efter barnets fødsel.

  • Normalbidraget ved fødsel udgør i 2014: 772 kr.
  • Normalbidrag til morens underhold omkring fødslen udgør i 2014 månedligt:  1.346 kr.
  • Navngivningsbidrag, herunder ved barnedåb: 1.124 kr.

Læs mere på Statsforvaltningens hjemmeside – www.statsforvaltningen.dk

Kilde: Statsforvaltningen.

DOKUMENTATION: Her er de nye regler om børnebidrag 2014

Lov om ændring af lov om børns forsørgelse

(Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 17 ændres »tarv« til: »bedste«.
2. § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog 2-4. pkt. Bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til indkomstforholdene hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale bidrag til barnet. Bor barnet i et land, hvor leveomkostningerne er væsentlig lavere end i Danmark, kan bidraget undtagelsesvis fastsættes lavere end normalbidraget.«
3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Bidraget fastsættes efter stk. 1 og under hensyn til barnets indkomstforhold.«
4. I § 14, stk. 4, 1. pkt., udgår », medmindre andet bestemmes«.
5. I § 15, stk. 1, ændres »dåb, konfirmation,« til: »konfirmation eller, hvis barnet ikke skal konfirmeres, ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets«.
6. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets konfirmation kan tidligst indgives til statsforvaltningen 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger, ved at barnet når konfirmationsalderen, kan indgives fra den dag, hvor barnet fylder 13 år, til den dag, hvor barnet fylder 15 år.
Stk. 3. Statsforvaltningen afviser en ansøgning som nævnt i stk. 2, hvis ansøgningen indgives på andre tidspunkter end efter stk. 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
7. I § 15, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »i henhold til stk. 1« til: »efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning«.
8. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ved fødslen og«: »ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til«.
§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om bidrag efter §§ 14, 15 og 19 i lov om børns forsørgelse, som er indgivet til statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 10. juni 2014
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
BENEDIKTE
Prinsesse til Danmark
Rigsforstander
/ Manu Sareen

Børnebidrag – nye regler fra 1. juli 2014

Her er i hovedtræk de væsentligste ændringer i reglerne om børnebidrag, som ændret ved lov gældende fra 1. juli 2014:

  • Ved afgørelser om børnebidrag vil der kun blive lagt vægt på bidragsbetalers indkomstforhold. Bidragsmodtagers og barnets indkomstforhold vil derfor ikke længere have betydning for bidragets størrelse.
  • Der vil ikke længere være mulighed for at fastsætte bidrag lavere end normalbidraget til børn, der bor i Danmark. Det betyder, at der altid vil skulle betales normalbidrag, også selvom bidragsbetalers indkomst er meget lav eller ikke eksisterende.
  • Alle bidrag fastsat af Statsforvaltningen vil skulle forfalde månedsvist.
  • Ansøgningsfristen ved ansøgning om børnebidrag forkortes fra 1. juli 2014 fra seks til to måneder. Det betyder, at ansøger man mere end to måneder efter ændringen i barnets forhold (f.eks. fordi barnet er flyttet til den anden forælder), vil bidraget blive fastsat fra datoen for ansøgningens modtagelse i Statsforvaltningen. Søger man inden to måneder efter ændringen, vil bidraget kunne fastsættes med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for ændringen.

Konfirmationsbidrag

Ansøgninger om konfirmationsbidrag skal efter 1. juli 2014 være modtaget i Statsforvaltningen tidligst tre måneder før dagen for konfirmationen og senest dagen før konfirmationen. Modtager Statsforvaltningen ansøgninger uden for dette tidsrum, vil ansøgningen blive afvist.

Beklædningsbidrag

Ansøgninger om beklædningsbidrag (de tilfælde, hvor barnet ikke skal konfirmeres) skal være modtaget i Statsforvaltningen tidligst på barnets 13-års fødselsdag og senest på barnets 15-års fødselsdag.

Modtager Statsforvaltningen ansøgninger uden for dette tidsrum, vil ansøgningen blive afvist.

Navngivningsbidrag

Dåbsbidrag ændres, så det efter 1. juli 2014 kommer til at hedde navngivningsbidrag, herunder ved dåb.

Desuden ændres bidraget, så det kun kan søges af moren i forbindelse med barnets fødsel på samme måde som bidrag til morens underhold omkring fødsel og fødselsbidrag.

  • Der vil kun kunne fastsættes forhøjet bidrag til normalbidraget +100%, normalbidraget +200%, normalbidraget +300% og i meget sjældne tilfælde +400%. Det betyder, at muligheden for at få fastsat børnebidrag til normalbidraget +25% eller +50% forsvinder. Bidragsbetaler skal efter 1. juli 2014 således have en indkomst på over ca. 470.000 kr. (ved forsørgelsespligt overfor ét barn), før der kan fastsættes et forhøjet bidrag.
  • Der vil ikke længere kunne fastsættes forhøjet konfirmations- eller beklædningsbidrag. Bidraget vil således altid udgøre 3 gange normalbidragets grundbeløb.
  • Reglerne om fradrag ved førstegangsfastsættelse ændres således, at der fremover kun vil blive taget hensyn til de uopsættelige udgifter, som bidragsbetaler har afholdt til eksempelvis daginstitution og privatskole.

Kilde: Statsforvaltningen.

Hvad er børnebidrag?

Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen.

Børnebidrag må ikke forveksles med børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, eller børnetilskuddet, som ydes af det offentlige.

Du kan få børnebidrag, hvis du bor sammen med dit barn, men ikke sammen med dit barns anden forælder.