Bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år

Bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år

I medfør af §§ 70 og 72 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter tilskud til børn under 16 år til brilleglas og brillestel ved første anskaffelse, samt når ændrede glas eller ændrede stel er nødvendige.

§ 2. Regionsrådet yder tilskud til de former for brilleglas og –stel og med de maksimumbeløb, der er anført i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Er to par briller med forskellige glas nødvendig (afstandsglas og nærglas), ydes tilskud til to par briller.

§ 3. Tilskud er ikke betinget af lægeordination.

Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til synsprøver foretaget hos optiker.

§ 4. Bopælskommunen udbetaler tilskuddet på vegne af regionsrådet. Krav om tilskud kan rejses, så snart en regning er betalt og mod aflevering af specificeret og kvitteret regning til kommunen, med mindre der er truffet aftale med leverandøren om direkte afregning.

§ 5. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til briller til børn under 16 år på de vilkår, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 543 af 8. december 1980 om tilskud fra den offentlige sygesikring til betaling af briller til børn under 16 år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 20. oktober 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Steffen Egesborg Hansen

Bilag 1

Maksimumstilskud ved anskaffelse af briller til børn under 16 år

BRILLESTEL

35,00 kr.

 

BRILLEGLAS (kun 1. kvalitet fra anerkendte fabrikker)

Meniskenglas

Sfæriske (+ og -) punktuel glas

fra plan til 4,00

16,50 kr.

fra 4,25 til 6,75

19,50 kr.

Toriske (alle kombinationer) (styrken udtrykkes som den lavest mulige kombination af styrken i glassets to snit)

fra plan til 4,00 sph.-0,12 til 2,75 cyl

21,50 kr.

fra 4,25 til 6,75 sph.-0,12 til 2,76 cyl

24,00 kr.

 

DOBBELTFOCUSGLAS

Sfæriske (+ og -)

fra plan til 4,00 (afstand)

46,00 kr.

fra 4,25 til 6,75 (afstand)

48,00 kr.

Toriske (alle kombinationer) (styrken udtrykkes som den lavest mulige kombination af styrken i glassets to snit)

fra plan til 4,00 sph. (afstand)-2,75 cyl

54,00 kr.

fra 4,25 til sph. (afstand)-2,75 cyl

59,00 kr.

 

TILLÆG VED TILSKUDSBERETTIGEDE GLAS:

Prismevirkninger af enhver styrke på enhver glastype

22,00 kr.

Tonede glas, hvor disse er ordineret af lægen

Menisken- og lentikularglas

8,50 kr.

Dobbeltfocusglas

13,50 kr.

Matterede glas

14,00 kr.

Tilskud til briller til børn under 16 år

Se hvor meget du kan få i tilskud til børnebriller, hvis dit barn er under 16 år:

Det er godt, der er noget, der hedder billige briller til børn, aldersrabat og hvad optikerne nu ellers kalder deres kampagner. For spørger du kommunen om hjælp til at købe nye briller til dit barn, er der desværre ikke den store hjælp at hente: 35 kroner. Det er nemlig hvad du kan få i tilskud til dit barns brillestel. Dertil kommer tilskud til brilleglas, som ligger i niveauet 8,50 til -59 kroner – pr. glas.

Du kan læse alle satserne i Bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år.

 

Få tilskud til skrotning af oliefyr i 2014

Ja, du kan stadig nå at få tilskud til skrotning af dit gamle oliefyr frem til udgangen af december 2014 – hvis du overvejer at skifte dit gamle olifyr ud med et helt nye oliefyr med tilskud. Hjemmesiden alleosmedoliefyr.dk skriver om tilskud til udskiftning af oliefyr:

Få tilskud til dit nye oliefyr!

Du kan få tilskud på flere tusinde kroner, når du skal købe et nyt oliefyr. Du skal blot henvende sig til din leverandør og høre mere om de konkrete muligheder for tilskud fra Oliebranchens Energisparepulje.

Tilskud til udskiftning af oliekedel fra 1. april til 31. december 2014:

Type Tilskud Kr. ekskl. moms Tilskud kr. inkl. moms
Indtil 1977 5200 6500
Efter 1977 2800 3500

Du skal være opmærksom på, at du ikke længere kan få tilskud til dit nye oliefyr, hvis du bor i områder med kollektiv varmeforsyning (naturgas og fjernvarme). Du vil fortsat kunne udskifte dit gamle oliefyr til et nyt oliefyr i disse områder, men altså ikke få tilskud til udskiftningen.

Når du får tilskud til dit nye oliefyr er det Oliebranchens Energisparepulje, som indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Tilskuddet udbetales via din leverandør. Leverandøren er berettiget til at beholde en mindre andel af beløbet til dækning af firmaets omkostninger til administration og dokumentation af den opnåede energibesparelse.

Kilde: Alleosmedoliefyr.dk

Børnebidrag 2015: Sådan får du flest penge ud af din eks

Læs her hvordan du får størst muligt børnebidrag i 2015:

Det nemmeste er, hvis I selv kan finde ud af at aftale børnebidragets størrelse. Der er ingen øvre grænse for hvor meget I kan aftale at den ene forælder skal betale til den anden forælder.

Det er dog altid en god ide at skrive aftalen ned, så I har en skriftlig aftale om børnebidragets størrelse samt hvordan børnebidragets størrelse kan ændres samt hvordan aftalen kan ophæves.

En sådan aftale om børnebidrag kan Statsforvaltningen dog ændre, hvis den vurderer, at aftalen er urimelig, at forholdene har ændret sig væsentligt, eller at aftalen strider mod barnets bedste. Statsforvaltningen har en Lblanket, der kan bruges til at indgå en sådan aftale om børnebidragets størrelse.

Hvis I ikke selv kan finde ud af at aftale hvor meget den ene forælder skal betale i børnebidrag til den anden forælder i tilfælde af skilsmisse eller samlivsophør, kan Statsforvaltningen gå ind og fastsætte børnebidragets størrelse. Børnebidraget vil da bestå af et grundbeløb (det såkaldte normalbdrag) samt et fast tillæg.

Hvis den forælder, der betaler børnebidrag til den anden forælder, har en høj indkomst kan der fastlægges endnu et tillæg, det såkaldte procenttillæg. Statsforvaltningen beregner procenttillægget ud fra bidragsbetalers bruttoindtægt og antallet af børn, som bidragsbetaler har forsørgelsespligt overfor.

Børnebidraget består således af op til tre dele:

  1. Normalbidrag
  2. Fast tillæg
  3. Procenttillæg

Normalbidraget i 2014 er 1.270 kroner om måneden og bliver reguleret hvert år den 1. januar. Satser for børnebidrag 2015 er endnu ikke fastsat.

For at opnå det faste tillæg fordres, at bidragsbetaler, som kun har forsørgelsespligt over for ét barn, har en indkomst på over 470.000 kr. (2014). Kravene til indkomstniveauet stiger, hvis bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for flere børn. Hvis bidragsbetaleren ikke har en høj løn, vil Statsforvaltningen fastsætte bidraget til normalbidraget.

Læs også: Børnebidrag – nye regler fra 1. juli 2014

Bidragsbetalerens indkomst og antal børn er således de vigtigste parametre, når Statsforvaltningen fastsætter det samlede børnebidrag. Lønnen eller indkomsten beregnes som bruttoindkomst, dvs. løn før skat og arbejdsmakredsbidrag, men efter fradrag af såkaldt “rimelige” indbetalinger til pension. Det er ikke oplyst hvor meget “rimelige” pensionsindbetalinger er, men er formentlig en vurdering, Statsforvaltningen foretager.

Hvad bidragsmodtager, dvs den forælder der modtager børnebidrag tjener, har derimod ingen betydning for fastsættelse af børnebidragets størrelse.

Ankestyrelsens Familieretsafdeling udsender hvert år vejledende retningslinjer for, hvor høj bidragsbetalerens indkomst skal være, før bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget.

Læs også: Sådan får du mere i børnebidrag

Fakta: Børnebidrag satser fra 1. juli 2014

Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014

1. Indledning

Som det fremgår af vejledning om børne- og ægtefællebidrag, udsendes der hvert år en indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i det kommende år.

Lov om børns forsørgelse er ændret fra den 1. juli 2014 (lov nr. 575 af 10. juni 2014 om regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet). I forbindelse med lovændringen er der samtidig ændret i de administrative forskrifter og i praksis på børnebidragsområdet. Denne cirkulæreskrivelse indeholder nogle af praksisændringerne.

Fra den 1. juli 2014 er der fastsat nedenstående vejledende indkomstbeløb og procenttillæg. Oversigten indeholder også for 2014 oplysninger om størrelsen af de fleste bidrag, der kan fastsættes efter lov om børns forsørgelse. I det omfang der skal tages stilling til størrelsen af et bidrag, der helt eller delvist skal fastsættes for en periode, der ligger før den 1. juli 2014, vil myndighederne tage hensyn til tidligere gældende praksis for tiden før den 1. juli 2014.

For yderligere information om regler og praksis for fastsættelse af bidrag læs også vejledning om børne- og ægtefællebidrag – navnlig pkt. 6.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og pkt. 7.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

2. Børnebidrag

2.1. Normalbidraget

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

– Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

– Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

Læs også pkt. 6.1.1.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.2. Forhøjet børnebidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 470.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 600.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014
Normalbidraget
+

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
100 %

ca. 470.000 kr.

ca. 530.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 690.000 kr.

ca. 810.000 kr.
200 %

ca. 600.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,1 mio. kr.
300 %

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,4 mio. kr.

ca. 1,7 mio. kr.

ca. 1,9 mio. kr.

ca. 2,0 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.3. Uddannelsesbidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af uddannelsesbidrag, herunder også forhøjet bidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 600.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb + 50 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 500.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 900.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Uddannelsesbidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
Normalbidragets grundbeløb

ca. 360.000 kr.

ca. 410.000 kr.

ca. 470.000 kr.

ca. 550.000 kr.

ca. 650.000 kr.
+ 50 %

ca. 500.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.
+ 100 %

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,3 mio. kr.

ca. 1,6 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.4. Konfirmations- og beklædningsbidrag

I 2014 er konfirmations- og beklædningsbidraget 3.372 kr. (3 gange normalbidragets grundbeløb).

Læs også pkt. 6.1.3. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.5. Fødsels-, barsels-, dåbs- og navngivningsbidrag

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af fødselsbidraget til 772 kr. Størrelsen af barselsbidraget er fastsat til 1.346 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

I 2014 er et dåbs- og navngivningsbidrag 1.124 kr.

Læs også pkt. 6.1.5. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.6. Barnets indkomst

Er barnets indkomst i 2014 ca. 5.000 kr. om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidraget, bortfalde.

Hvis et uddannelsesbidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 4.000 kr. om måneden.

Er et uddannelsesbidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentligt overstiger ca. 5.000 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.6. i vejledningen om børne- og ægtefællebidrag.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Lav indkomst hos bidragsbetaleren

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2014 ikke ca. 270.000 kr., bør der ikke fastsættes bidrag.

Er bidragsbetalerens indkomst i 2014 mellem ca. 270.000 kr. og ca. 290.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 270.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2. Bidragsmodtagerens behov for bidrag (»bidragsloftet«)

3.2.1. Bidragsmodtagerens indkomst

Hvis bidragsmodtageren i 2014 har en årlig indkomst på ca. 270.000 kr. til ca. 310.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Læs også pkt. 7.1.3.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2.2. Betydningen af bidragsbetalerens indkomst

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2014 er under ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 270.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 310.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,3 mio. kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 330.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.3. Lav indkomst hos bidragsmodtageren

Der er for 2014 fastsat en fiktiv indkomst til ca. 120.000 om året (ca. 10.000 kr. om måneden).
Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og »bidragsloftet«
Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,4 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året. I forhold til beregningen af størrelsen af bidraget, anses bidragsmodtageren dog fiktivt for at have en indkomst på ca. 120.000 kr. om året.

Beregning med fiktiv indkomst:
1,4 mio. kr. minus 120.000 kr. = 1.280.000 kr.
1/5 af 1.280.000 kr. = 256.000 kr.
256.000 kr. divideret med 12 = 21.333,33 kr.
Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til »bidragsloftet« skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, svarende til 252.000 kr. om året.
Dette ville medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ville blive ca. 347.000 kr. om året.

Betydningen af »bidragsloftet«:
På grund af »bidragsloftet« og bidragsbetalerens årlige indkomst bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligge i intervallet ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.
Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til »bidragsloftet« skønsmæssigt kunne fastsættes til 19.000 kr. om måneden sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag bliver ca. 323.000 kr. om året. Det vil sige, at den fiktive indkomst på ca. 120.000 kr. om året ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af »bidragsloftet«.

Læs også pkt. 7.1.6. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 27. juni 2014

Lise Gry Beder

/ Tanja Skriver Frandsen

Børnepenge 2015 – se de nye satser her!

Søger du information om børnepenge 2015 satser? Skatteministeriet har offentliggjort de nye satser for børnepenge 2015, og i tabellen herunder kan du se hvor meget du kan få i børnepenge 1 2015.

Børnepenge hedder egentlig børneydelse for børn melem 0 og 14 år og ungeydelse for børn / unge på 15 -17 år.

Børneydelse og ungeydelse i 2014 og 2015

  Børnepenge pr. år Børnepenge pr. kvartal Børnepenge pr. måned
Børnepenge 2015 barn 0 år 17.772 4.443 1.481
Børnepenge 2015 barn 1 år 17.773 4.444 1.481
Børnepenge 2015 barn 2 år 17.773 4.444 1.481
Børnepenge 2015 barn 3 år 14.076 3.519 1.173
Børnepenge 2015 barn 4 år 14.077 3.520 1.173
Børnepenge 2015 barn 5 år 14.078 3.521 1.173
Børnepenge 2015 barn 6 år 14.079 3.522 1.173
Børnepenge 2015 barn 7 år 11.076 2.769 923
Børnepenge 2015 barn 8 år 11.077 2.770 923
Børnepenge 2015 barn 9 år 11.078 2.771 923
Børnepenge 2015 barn 10 år 11.079 2.772 923
Børnepenge 2015 barn 11 år 11.080 2.773 923
Børnepenge 2015 barn 12 år 11.081 2.774 923
Børnepenge 2015 barn 13 år 11.082 2.775 924
Børnepenge 2015 barn 14 år 11.083 2.776 924
Børnepenge 2015 barn 15 år 11.076 2.769 923
Børnepenge 2015 barn 16 år 11.077 2.769 923
Børnepenge 2015 barn 17 år 11.078 2.770 923

Børnepenge 2015 er indkomstafhængig!

Bemærk i øvrigt, at fra og med 2014 (og således også gældende for 2015) er børneydelse og ungeydelse blevet afhængig af forædrenes indkomst – og er nu såkaldt “indkomstafhængig”. Det betyder, at dine børnepenge 2015 bliver nedsat med 2 procent “af den del af indkomsten, der i 2014 overstiger 712.600 kr. (Grundbeløb på 700.000 kr.). Aftrapningsindkomsten svarer til beskatningsgrundlaget for topskat. For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der overstiger 712.600 kr. For par, der er gift, opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 712.600 kr. Aftrapningsgrænsen for 2015 udgør 723.100 kr.”

Kilde: Skatteministeriet

 

Børnebidrag 2015 satser

Der er kommet nye regler om børnebidrag satser fra 1. juli 2014. Af Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014 fremgår det blandt andet hvor store beløb satserne for børnebidrag udgør fra 1. juli 2014:

2. Børnebidrag

2.1. Normalbidraget

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

Læs også pkt. 6.1.1.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.2. Forhøjet børnebidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 470.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 600.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.

Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014
Normalbidraget
+
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
5 børn
100 %
ca. 470.000 kr.
ca. 530.000 kr.
ca. 600.000 kr.
ca. 690.000 kr.
ca. 810.000 kr.
200 %
ca. 600.000 kr.
ca. 800.000 kr.
ca. 900.000 kr.
ca. 1,0 mio. kr.
ca. 1,1 mio. kr.
300 %
ca. 1,2 mio. kr.
ca. 1,4 mio. kr.
ca. 1,7 mio. kr.
ca. 1,9 mio. kr.
ca. 2,0 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.1.2. i vejledning om børnebidrag og ægtefællebidrag.

Børnebidrag satser 2015 er endnu ikke offentliggjort.

Forhøjet børnebidrag – sådan gør du!

Får du allerede børnebidrag fra din eksmand eller ekskone, kan du i særlige tilfælde tillige have ret til en forhøjelse af børnebidraget. For at modtage det forhøjede børnebidrag kræves almindeligvis, at barnets anden forælder (bidragsbetaler) tjener mere end 470.000 kroner om året (2014-tal).

Forhøjelse af børnebidrag

Denne grænse gælder, hvis den anden forælder (mor eller far) alene har forsørgelsespligt over for ét barn. Hvis bidragsbetaler har forsørgelsespligten over for flere børn, forhøjes indkomstgrænsen. Som forældre kan I selv aftale hvor stort børnebidraget skal være. Statsforvaltningen kan dog omstøde sådan en aftale, hvis forvaltningen vurderer:

  1. at jeres aftale om børnebidrag ikke er rimelig
  2. at forholdene – jeres eller barnets – har ændret sig væsentligt
  3. at aftalen om børnebidragets størrelse strider mod barnets bedste

I skal som forældre betale et gebyr på på 1500 kroner, hvis I vil søge Statsforvaltningen om forhøjelse af børnebidrag – hvis altså Statsforvaltningen allerede en gang tidligere har behandlet sagen om det børnebidrag, som I gerne vil have forhøjet.

Kilde: Statsforvaltningen

2014: Der er stadig tilskud til at skrotte oliefyr

Den gamle skrotningsordning med skrotpræmie for udskiftning af gamle oliefyr udløb i 2011, men der er fortsat mulighed for at søge støtte gennem den såkaldte VE-pulje. Energistyrelsen har i august 2014 opdateret ansøgningsmaterialet, hvoraf det blandt andet fremgår:

Virksomheder der opfylder nedenstående kan søge VE-puljen

Energistyrelsen kan yde tilskud til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder og fjernvarme til procesformål i virksomheder, hvis produktionssted er beliggende i Danmark. Virksomheder kan modtage tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i tilknytning til disse projekter.

Ved procesformål forstås erhvervsvirksomheder, der både har tung og let proces. Dette betyder, at alle momsregistrerede erhvervsvirksomheder inden for landbrug, produktion samt handel – og service, der anvender energi til procesformål, som udgangspunkt vil være omfattet af tilskudsordningen. Bemærk at der i afgiftslovgivningen skelnes mellem procesvarme og proces-el.

For at kunne betegnes som procesvarme skal disse to betingelser være opfyldt:

  • Procesvarmen skal anvendes til en produktion, hvor en vare undergår forandring.
  • Procesvarmen skal anvendes til fremstilling af en vare, der er for afsætning.

Derudover falder også disse produktionsrelaterede energiformål ind under procesdefinitionen:

  • Opvarmning af malekabiner
  • Opvarmning af tørrestuer
  • Opvarmning og varmt vand i staldbygninger
  • Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg
  • Varmt vand til rengøring af genbrugsemballage
  • Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker.
  • Køling i forbindelse med varefremstilling.

Følgende energiforbrug er ikke procesenergi, og tilhørende anlæg kan derfor ikke modtage tilskud:

  • Energi indkøbt med henblik på videresalg
  • Energien anvendt til motorbrændstof.
  • Energien anvendt til rumvarme, opvarmning af vand, samt komfortkøling.

Proces-el (let proces) er som hovedregel det meste af en virksomheds elforbrug med mindre el er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller anvendt til komfortkøling. Proces-el er f.eks.: drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg, belysning og edb-udstyr, pumper og motorer samt ventilation men ikke komfortkøling.

En vigtig forudsætning for at kunne modtage tilskud er, at den ansøgende virksomheds procesanlæg er omfattet af afgiftslovgivningens regler om let eller tung proces. Virksomhedens forbrug af fossile brændsler og elektricitet til procesformål skal derfor være tilbagebetalingsberettiget efter afgiftslovene (§ 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks og § 11 i lov om afgift af elektricitet). Endelig skal moms på energiforbruget være fradragsberettiget.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter,

  • Som virksomheden er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning, eller
  • Som af andre årsager efter Energistyrelsens vurdering kunne blive gennemført alligevel.

De nærmere vilkår for at kunne modtage tilskud til projekter fremgår af Energistyrelsens vejledning.

Læs også:

Præmie for skrotning af gamle oliefyr

Børnebidrag og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

– Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

– Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

 

Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014

1. Indledning

Som det fremgår af vejledning om børne- og ægtefællebidrag, udsendes der hvert år en indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i det kommende år.

Lov om børns forsørgelse er ændret fra den 1. juli 2014 (lov nr. 575 af 10. juni 2014 om regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet). I forbindelse med lovændringen er der samtidig ændret i de administrative forskrifter og i praksis på børnebidragsområdet. Denne cirkulæreskrivelse indeholder nogle af praksisændringerne.

Fra den 1. juli 2014 er der fastsat nedenstående vejledende indkomstbeløb og procenttillæg. Oversigten indeholder også for 2014 oplysninger om størrelsen af de fleste bidrag, der kan fastsættes efter lov om børns forsørgelse. I det omfang der skal tages stilling til størrelsen af et bidrag, der helt eller delvist skal fastsættes for en periode, der ligger før den 1. juli 2014, vil myndighederne tage hensyn til tidligere gældende praksis for tiden før den 1. juli 2014.

For yderligere information om regler og praksis for fastsættelse af bidrag læs også vejledning om børne- og ægtefællebidrag – navnlig pkt. 6.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og pkt. 7.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

2. Børnebidrag

2.1. Normalbidraget

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.270 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er følgende:

– Grundbeløbet: 13.488 kr. årligt (6.744 kr. halvårligt og 1.124 kr. om måneden).

– Tillægget: 1.752 kr. årligt (876 kr. halvårligt og 146 kr. om måneden).

Læs også pkt. 6.1.1.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.2. Forhøjet børnebidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 470.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 600.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014
Normalbidraget
+

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
100 %

ca. 470.000 kr.

ca. 530.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 690.000 kr.

ca. 810.000 kr.
200 %

ca. 600.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,1 mio. kr.
300 %

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,4 mio. kr.

ca. 1,7 mio. kr.

ca. 1,9 mio. kr.

ca. 2,0 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.3. Uddannelsesbidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af uddannelsesbidrag, herunder også forhøjet bidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel.

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 600.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb + 50 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 500.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 900.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.
Uddannelsesbidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2014

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn
Normalbidragets grundbeløb

ca. 360.000 kr.

ca. 410.000 kr.

ca. 470.000 kr.

ca. 550.000 kr.

ca. 650.000 kr.
+ 50 %

ca. 500.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.
+ 100 %

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,3 mio. kr.

ca. 1,6 mio. kr.

Læs også pkt. 6.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.4. Konfirmations- og beklædningsbidrag

I 2014 er konfirmations- og beklædningsbidraget 3.372 kr. (3 gange normalbidragets grundbeløb).

Læs også pkt. 6.1.3. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.5. Fødsels-, barsels-, dåbs- og navngivningsbidrag

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for 2014 fastsat størrelsen af fødselsbidraget til 772 kr. Størrelsen af barselsbidraget er fastsat til 1.346 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

I 2014 er et dåbs- og navngivningsbidrag 1.124 kr.

Læs også pkt. 6.1.5. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.6. Barnets indkomst

Er barnets indkomst i 2014 ca. 5.000 kr. om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidraget, bortfalde.

Hvis et uddannelsesbidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 4.000 kr. om måneden.

Er et uddannelsesbidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentligt overstiger ca. 5.000 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.6. i vejledningen om børne- og ægtefællebidrag.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Lav indkomst hos bidragsbetaleren

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2014 ikke ca. 270.000 kr., bør der ikke fastsættes bidrag.

Er bidragsbetalerens indkomst i 2014 mellem ca. 270.000 kr. og ca. 290.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 270.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2. Bidragsmodtagerens behov for bidrag (»bidragsloftet«)

3.2.1. Bidragsmodtagerens indkomst

Hvis bidragsmodtageren i 2014 har en årlig indkomst på ca. 270.000 kr. til ca. 310.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Læs også pkt. 7.1.3.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2.2. Betydningen af bidragsbetalerens indkomst

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2014 er under ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 270.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 700.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 310.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,3 mio. kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 330.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.3. Lav indkomst hos bidragsmodtageren

Der er for 2014 fastsat en fiktiv indkomst til ca. 120.000 om året (ca. 10.000 kr. om måneden).
Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og »bidragsloftet«
Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,4 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året. I forhold til beregningen af størrelsen af bidraget, anses bidragsmodtageren dog fiktivt for at have en indkomst på ca. 120.000 kr. om året.

Beregning med fiktiv indkomst:
1,4 mio. kr. minus 120.000 kr. = 1.280.000 kr.
1/5 af 1.280.000 kr. = 256.000 kr.
256.000 kr. divideret med 12 = 21.333,33 kr.
Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til »bidragsloftet« skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, svarende til 252.000 kr. om året.
Dette ville medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ville blive ca. 347.000 kr. om året.

Betydningen af »bidragsloftet«:
På grund af »bidragsloftet« og bidragsbetalerens årlige indkomst bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligge i intervallet ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.
Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til »bidragsloftet« skønsmæssigt kunne fastsættes til 19.000 kr. om måneden sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag bliver ca. 323.000 kr. om året. Det vil sige, at den fiktive indkomst på ca. 120.000 kr. om året ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af »bidragsloftet«.

Læs også pkt. 7.1.6. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 27. juni 2014

Lise Gry Beder

/ Tanja Skriver Frandsen

Kilde: Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag fra 1. juli 2014.