Søskendetilskud eller søskenderabat?

Kommunen skal give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning med tilskud efter § 80 i dagtilbudsloven.

Forældre kan med søskendetilskud få fratrukket 50 pct. af det beløb, de betaler til den/de billigste plads(er). Forældre betaler således fuld pris for den dyreste plads, dog fratrukket eventuelle andre tilskud til pladsen.

Se nærmere om søskendetilskud til dagtilbud i dagtilbudsvejledningens kapitel 12.10.

Kilde: Socialministeriet

Fripladstilskud

Ligger jeres indtægt under en vis grænse, kan I få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis for jer at have jeres barn i dagtilbud. Det kaldes et økonomisk fripladstilskud.

Hvis I har et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde i et af kommunens dagtilbud, skal kommunen give jer et ekstra tilskud. Det kaldes et behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Kommunen skal ligeledes give et økonomisk tilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspøgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Det kaldes et socialpædagogisk fripladstilskud.

Kilde: Borger.dk

Økonomisk fripladstilskud

Kommunen kan give økonomisk fripladstilskud til forældre, der kan dokumentere, at deres aktuelle indkomst ligger under de indtægtsgrænser, som Socialministeriet hvert år fastsætter. Se nærmere om økonomisk fripladstilskud i dagtilbudsvejledningens kapitel 12.9.

Det skal her bemærkes, at der pr. 1. januar 2010 alene opereres med én fripladsskala for dag-, fritids- og klubtilbud m.v., hvor fripladstilskuddet beregnes som egenbetalingen i pct. af den fulde tilskudsberettigede forældrebetaling.

Som en konsekvens af aftalen om Forårspakken 2.0 mellem regeringen og Dansk Folkeparti gælder der tillige fra 1. januar 2010 særlige regler for økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere. På baggrund af ansøgning om fripladstilskud til enlige forsørgere og dokumentation af status som reelt enlig, skal kommunen forhøje den nelige forsørgers fripladsgrænser med 52.988 kr. (2011-niveau).

For yderligere information henvises til dagtilbudsbekendtgørelsen og vejledningsteksten om regler for økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere til en plads i dagtilbud m.v.

Kilde: Socialministeriet

Vejledning om regler for økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere til en plads i dagtilbud m.v.

Som følge af aftalen om Forårspakken 2.0 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det besluttet, at enlige forsørgere fra den 1. januar 2010 skal have lettere adgang til økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v. Dette sker ved, at fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 50.000 kr. for enlige forsørgere. I 2010-niveau (PL-reguleret) udgør beløbet 52.000 kr.

Reglerne om økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere findes i dagtilbudsbekendtgørelsens §§ 22, 51 og 79, hhv. for en plads i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.

Bestemmelserne fastsætter, at kommunen ved behandling af ansøgninger om økonomisk fripladstilskud skal forhøje fripladsskalaens indtægtsgrænser med 52.000 kr. (2010-niveau), når ansøgeren er enlig forsøger.

I bestemmelserne findes en afgrænsning af begrebet enlig forsørger. Afgrænsningen er ikke udtømmende, hvorfor bestemmelserne skal læses i sammenhæng med nedenstående vejledningstekst. Afgrænsningen af begrebet enlig forsørger i relation til økonomisk fripladstilskud, følger i videst muligt omfang den afgræsning, der er anvendt i relation til reglerne om børnetilskud til enlige forsørgere.

Kommunerne vil derfor i vidt omfang kunne lægge en afgørelse om ret til børnetilskud som enlig forsørger til grund ved behandling af en ansøgning om økonomisk fripladstilskud fra samme person. Vejledning om disse tilfælde findes i afsnit 4 nedenfor.

I det følgende behandles reglerne i dagtilbudsbekendtgørelsen om fripladstilskud til enlige forsørgere.

1. Hvem skal opfylde betingelserne om at være enlig forsørger?

Retten til en plads i dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v. og retten til fripladstilskud følger samme person/-er, jf. dagtilbudsbekendtgørelsens § 1.

Når der skal træffes afgørelse om økonomisk fripladstilskud, er det derfor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen og dermed retten til fripladstilskuddet, som skal opfylde betingelsen om at være enlig forsørger. Kun i de tilfælde kan bestemmelsen anvendes.

2. Hvornår er en person enlig forsørger i relation til økonomisk fripladstilskud?

Det er en betingelse for retten til fripladstilskud som enlig forsørger, at ansøgeren er reelt enlig. Afgrænsning af begrebet enlig forsørger følger i videst muligt omfang afgrænsningen af enlige forsørgere i relation til børnetilskud.

2.1 Personer, der lever i et ægteskab eller i et registreret partnerskab

En person, der er gift eller lever i et registreret partnerskab, kan alene betragtes som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen/partneren på grund af uoverensstemmelse.

Den anden ægtefælles/partners fravær f.eks. på grund af sygdom, ophold i udlandet eller optagelse på plejehjem anses ikke som ophævelse af samlivet med den virkning, at fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 52.000 kr. (2010-niveau). Kun når der samtidig er tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse, kan disse tilfælde bevirke en status som enlig forsørger.

Når en ægtefælle er meldt savnet i Danmark eller i udlandet, kan kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering anse den tilbageværende ægtefælle for enlig forsørger med ret til at få økonomisk fripladstilskud som enlig forsørger.

2.2 Personer, der lever i et samlivsforhold

En person, der ikke er gift, anses som enlig forsørger, medmindre pågældende lever i et samlivsforhold med en anden person.

Ved samlivsforhold forstås et forhold mellem to parter, som lever sammen på samme måde som ægtefæller, men uden at være gift eller have indgået registreret partnerskab. Der tales typisk om et ægteskabslignende forhold.

Der er tale om samlivsforhold, når der er fælles husførelse og tale om et forhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. I almindelighed forudsætter et samlivsforhold, at der er samme bopæl.

I tvivlstilfælde kan kommunen tage udgangspunkt i, hvem der er tilmeldt folkeregistret på ansøgers adresse. Den formelle tilmelding til folkeregistret er dog ikke i alle tilfælde afgørende.

Det er hverken nødvendigt for eller tilstrækkeligt til at statuere et samlivsforhold, at kommunen via folkeregistret bliver bekendt med, at en anden person er tilmeldt ansøgerens adresse. Der kan nemlig forekomme situationer, hvor det for to personer med samme folkeregisteradresse, kan dokumenteres, at der alene er tale om et fremlejeforhold mellem to personer uden fælles husholdning.

Omvendt kan der være tale om et samlivsforhold mellem to personer, selv om der ikke er samme folkeregisteradresse, hvis det skønnes, at den part, der er tilmeldt folkeregisteret på en anden adresse, reelt ikke bor på denne adresse.

Ved vurderingen af, om en person er reelt enlig, skal kommunen lægge vægt på karakteren af de involverede parters indbyrdes forhold og på boligforholdene hos den, som menes at leve sammen med ansøgeren.

Det kan have betydning, om der er tale om tidligere ægtefæller eller samlevende par, der fortsat har hyppig kontakt og måske har fået børn sammen efter samlivsophør. Der skal også lægges vægt på de involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.

Retten til et fripladstilskud som enlig forsørger afskæres ikke af, at den, der har retten til at modtage fripladstilskud, bor i samme kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at den, der har retten til økonomisk fripladstilskud, ikke lever i et samlivsforhold med den anden af forældrene eller med en anden person. Et bofællesskab, der alene består af far, mor og barn, betragtes normalt ikke som et kollektiv.

Ophører samlivsforholdet, er det – modsat for ægtefæller – ikke en betingelse for at blive anset som enlig forsørger, at samlivsforholdet er ophørt på grund af uoverensstemmelse.

2.3. Indsat i institutioner under kriminalforsorgen

Efter § 22, stk. 4, § 51, stk. 4, og § 79, stk. 4, i dagtilbudsbekendtgørelsen, anses en forælder, der er enlig, fordi ægtefællen eller samleveren er indsat udover 3 måneder i institutioner under Kriminalforsorgen, som enlig forsørger i relation til fripladstilskud.

Bestemmelsen omfatter indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen i Danmark i form af varetægtsfængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom, f.eks. i institutioner under sygehusvæsenet.

Det er en betingelse, at indsættelsen har varet ud over 3 måneder. En kortvarig indsættelse giver derfor ikke ret til forhøjelse af fripladsgrænserne. Desuden er det en betingelse, at den indsattes ægtefælle/partner ikke lever sammen med en tredje person, men er reelt enlig.

3. Procedure for ansøgning om ret til økonomisk fripladstilskud for enlige forsørgere

3.1. Ansøgningssag

Ledelsen i et dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v. skal give forældre vejledning om mulighederne for fripladstilskud, herunder også fripladstilskud til enlige forsørgere. For dagtilbud og fritidshjem gælder, at reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i dagtilbuddet og fritidshjemmet og skal efter anmodning udleveres til forældrene.

Forældre, der ønsker fripladstilskud, herunder fripladstilskud som enlig forsørger, skal ansøge kommunen herom. I ansøgningen skal forælderen dokumentere sin aktuelle indtægt samt sin status som enlig forsørger.

Det vil i udgangspunktet være tilstrækkeligt, at ansøgeren ved indgivelse af ansøgningen dokumenterer sin ret til at få fripladstilskud som enlig forsørger ved en erklæring om, at pågældende er reelt enlig.

Finder kommunen, at ansøgeren er reelt enlig, har kommunen pligt til at forhøje fripladsgrænserne med 52.000 kr. (2010-niveau) med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om forhøjelse af fripladsgrænserne til kommunen.

En forælder kan på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året indgive ansøgning om at modtage økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere.

De øvrige regler om økonomisk fripladstilskud i dagtilbudsbekendtgørelsen gælder tilsvarende for fripladstilskud til enlige forsørgere.

Det betyder blandt andet, at ansøgeren har pligt til at oplyse kommunen om ændringer, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud som enlig forsørger.

3.2 Efterregulering

Når der sker ændringer, der betyder, at den enlige forsørger, ikke længere kan betegnes som reelt enlig, kan kommunen regulere forældrebetalingen med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor den enlige forsørgers forhold har ændret sig. Kravet om tilbagebetaling forudsætter, at ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Det er ikke muligt at efterregulere det økonomiske fripladstilskud i tilfælde, hvor en forælder bliver enlig forsøger, men ikke har ansøgt kommunen om forhøjelse af fripladsgrænserne. I sådanne tilfælde skal den enlige forsørger ansøge kommunen om forhøjelse af fripladsgrænserne og dokumentere, at han/hun er reelt enlig.

Er kommunen i tvivl om, hvorvidt betingelsen om, at ansøgeren er reelt enlig, er opfyldt, må den søge at indhente tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne afgøre sagen. Retssikkerhedslovens §§ 10-12 regulerer, fra hvem kommunen kan indhente oplysninger.

For nærmere oplysninger om, hvem kommunen kan indhente oplysninger fra, henvises til retssikkerhedslovens §§ 10-12 og dagtilbudsvejledningens kapitel 38 ”Retssikkerhedsloven, de forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippers betydning for dagtilbudsområdet”.

4. Kommunens sagsbehandling

4.1 Tilfælde hvor ansøger allerede modtager børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven

Efter § 22a i børnetilskudsloven skal kommunen én gang årligt anmode en person, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud som enlig forsørger, om skriftligt at bekræfte sin status som enlig forsørger. I forbindelse med den årlige anmodning om skriftlig bekræftelse skal kommunen via folkeregisteret undersøge, om der er andre personer over 18 år tilmeldt på adressen. Er dette tilfældet, skal modtageren af børnetilskud give nærmere oplysninger, der kan sandsynliggøre, at betingelserne for at være enlig forsørger fortsat er opfyldt.

I de tilfælde hvor den forælder, der ansøger om økonomisk fripladstilskud som enlig forsøger, er den samme som:

1) den forælder, der har dagtilbudspladsen og betaler for pladsen, og

2) den forælder, der modtager børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven,

kan kommunen lægge afgørelsen om ret til børnetilskud efter børnetilskudsloven til grund for forælderens status som enlig ved behandlingen af ansøgningen om forhøjelse af fripladsgrænserne.

4.2. Tilfælde hvor ansøger ikke modtager børnetilskud til enlige forsørgere efter børnetilskudsloven

I andre tilfælde – dvs. hvor der ikke er personsammenfald mellem den forælder, der har dagtilbudspladsen og betaler for pladsen og den forælder, der modtager børnetilskud som enlig forsørger, kan kommunen ikke anvende tilskudsudbetalingen efter børnetilskudsloven til brug for afgørelsen af, om ansøger til fripladstilskud er enlig.

Sådanne tilfælde kan blandt andet forekomme, da retten til ydelser efter børnetilskudsloven følger den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, mens retten til at modtage fripladstilskud efter dagtilbudsloven, i tilfælde hvor barnets forældre ikke lever sammen, afgøres af, hvilken af forældrene barnet bor mest hos.

Manglende personsammenfald kan ligeledes skyldes, at den ansøgende forælder, til trods for at være berettiget til børnetilskud til enlige forsørgere, ikke har søgt om dette.

Kommunen skal i disse tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om den forælder, der søger om økonomisk fripladstilskud til enlige forsørgere, er reelt enlig i bekendtgørelsens forstand.

Træffer kommunen beslutning om, at der ikke længere er basis for økonomisk fripladstilskud som enlig forsørger, er dette at betragte som en ny afgørelse, der skal behandles efter almindelige forvaltningsretslige principper om bl.a. partshøring, meddelelse af afgørelse med begrundelse samt klagevejledning.

For nærmere oplysninger om partshøring, meddelelse af afgørelse med begrundelse, klagevejledning, klageadgang og indhentning af oplysninger uden samtykke henvises til forvaltningsloven, retssikkerhedslovens kapitel 3, 7 og 9 samt dagtilbudsvejledningens kapitel 37 ”Klageadgang” og kapitel 38 ”Retssikkerhedsloven, de forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippers betydning for dagtilbudsområdet”.

Indenrigs- og Socialministeriet, den 20. november 2009Karen Ellemann/ Anders Lynge Madsen