Det blå sygesikringskort – bestil det gratis på nettet!

Det blå sygesikringskort giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg under et ophold i et europæisk land.

Det blå sygesikringskort  dækker både akut sygdom og tilskadekomst samt såkaldt ‘behovsbestemt sygehjælp’. Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
 
Det blå sygesikringskort dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Det blå sygesikringskort  giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.

Du skal have det blå sygesikringskort, når du:

  • skal være af sted i længere tid – mere end 30 dage
  • hvis der er tale om et erhvervselement i rejsen
  • eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.

Det blå sygesikringskort er gratis. Du kan bestille det blå sygesikringskort på borger.dk eller få det hos din kommunes borgerservicecenter.

Kilde: Borger.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>