Sådan fungerer den nye aktiekonto

0
201

Regeringen er på vej med en ny aktiekonto eller aktiesparekonto efter svensk forbillede. I Sverige hedder ordningen en “investeringssparkonto” og hvordan den fungerer, kan du se i ovenstående video.

Til Dagbladet Børsen forklarer erhvervsminister Brian Mikkelsen, at regeringen vil lade private investorer indsætte op til 500.000 kr. på en aktiekonto.

Efter de nuværende regler beskattes aktieindkomst op til 51.700 kr. med 27% aktieindkomst derover beskattes med 42%. På aktiekontoen vil ministeren fremover beskatte saldoen på kontoen med 1,25% hvert år.

Det vil sige, at hvis der står 100.000 kr. på en aktiekonto i aktier, vil den årlige skat være 1.250 kr. Hvis aktierne efter et år er steget til fx 200.000 kr. værd, da vil skatten være 2. 500 kr.

Brian Mikkelsen regner med at mellem 500.000 og 1 mio. danskere vil oprette en aktiesparekonto.

Regeringen, der består af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, forventes at komme med deres samlede skatteudspil i forbindelse med fremlæggelse af forslag til næste års finanslov inden udgangen af august.